1967 Norske gæster på Kollegiet

1967 juni Enestående musikalsk oplevelse
64 indlogeres på Kollegiet
De i alt 64 deltagere kommer i to busser til Jyderup, mandag den 26 ds. og rejser igen torsdag den 29. kl. 10. Takket være stor velvilje fra skolebestyrer Hebin, Jyderup Realskole, er det lykkedes at få tilladelse til, at de 64 gæster indlogeres på Kollegiet, hvor de 90 elever er rejst på ferie. Privat indkvartering er vanskelig i ferietiden. Hovmester Reinholdt Petersen har lovet at bespise de norske gæster, og det hele vil blive gjort så fordelagtigt billigt som muligt, men naturligvis med dækning af udgifter ved mad indkøb mv.1

Det bliver en oplevelse
Byens gæster gav "prøvekoncert"
Den store norske turistbus og et par privatbiler ankom i går ved godt 18-tiden med Jyderups gæster pige- og drengemusikkorpset med ledere, og blev modtaget ved Realskolens Kollegiet, hvor ægteparret Duus og hovmester Reinholdt Petersen havde middagen parat til de i alt 64 deltagere.
På Kollegiets vegne bød skolebestyrer Hebin og fru Anna Møller Hansen velkommen
Gæsternes leder Th. Thommesen takkede for modtagelsen og udtrykte glæde over at Jyderup og Aalvik (Kvam Herrede) genknyttede venskabet. Damer fra byen og omegnen ydede bistand med serveringen og efterfølgende opvask.
Efter spisning gav korpset en prøve på deres kunnen og det tør loves alle, der vil komme til den offentlige og gratis festaften i aften, på hotel Skarridsø, at det bliver en oplevelse af de usædvanlige. Dejligt spillede de og søde er de at se på.
I eftermiddag giver korpset koncert ved De gamles Hjem for at glæde beboerne, og i aften bliver der både koncert og sang og dans til, fele-akkompagnement med alle optrædende i Hardangerdragter.
Husk: Det er hele sognets gæster og alle bør slutte op om fest arrangementet2
(der står fele-akkompagnement - ved ikke om det er rigtigt ord, Huus)

26. - 29. juni Kollegiet benyttes af et Norsk skoleorkester, som gæster Jyderup
55 piger og drenge fra Aalvik på gennemrejse til koncert i Hamborg og festival i Bad Bramsted.
De er i alderen 15-17 år og bliver indkvarteret på Kollegiet, hvor der kan skaffes plads på grund af ferien. Det Norske skoleorkester giver flere koncerter i Jyderup og Orkesteret vil opholde sig i Jyderup i 3 dage. Overlærer Vang Petersen overrakte en gave til det norske orkester fra sognerådet i Jyderup
(en vase af kongelig porcelæn, med skoleskibet "Danmark" som motiv)3


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 15. juni 1967, side 4; Enestående musikalsk oplevelse
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 27. juni 1967, side 4; Det bliver en oplevelse
Kilde 3: Holbæk Amts Venstreblad 26 og 28. juni 1967

Sidst opdateret 19. oktober 2014
©Jyderup Realskole